OM FORMAJOUR

FORMajour kombinerer design, arkitektur og indretning i ét.

Vi forhandler dansk og nordisk design og møbler via webshop, samtidig med, at vi tilbyder arkitekt- og indretningshjælp fra tegnestuen i København.

Hvorfor FORMajour?

Fordi netop de tre parametre går hånd i hånd i FORMajour’s univers. Det er en spændende kombination, som FORMajour’s kunder kan vælge at mixe eller ej – muligheden er til stede.

Hvem er FORMajour?

Bag FORMajour står Helle Hejler, Arkitekt, 39 år, og nordjyde. Bor i København, hvor FORMajour også har hjemme. Jeg har en stor passion for det gode design og tror på, at et velindrettet hjem gør os lykkeligere og kan berige vores hverdag. Et godt hjem for mig er et personligt hjem. Det må gerne bestå af en blanding af nyt og moderne design kombineret med et stykke arvegods eller to, der eventuelt er blevet shinet op. Gode fund fra Lauritz.com, loppemarkeder eller lignende, og eventuelt lidt IKEA. Én designklassiker kan være alt rigeligt i et hjem. Et rent designerhjem eller et rent IKEA-hjem er for mig ikke særligt personligt. Jeg synes, det er i kombinationen af det klassiske, det skæve, det rå og det bløde, at du viser, hvem du er.

Arkitektur og indretning

Jeg har flere års tegnestue erfaring, fra henholdsvis Aalborg og København, hvor jeg har arbejdet med arkitektur i både stor og lille skala. Det er både i form af villaer, enfamiliehuse, sommerhuse, indretning, og større byggeri indenfor undervisning samt sygehussektoren. Den store interesse ligger i den mindre skala, hvor jeg som arkitekt har fingrene nede i det hele. Den personlige kontakt, kemien og det gode samarbejde er vigtigt for mig, hvorfor jeg altid afsætter god tid til det første møde, så vi finder fælles fodfæste.

Design & møbler

FORMajour tilbyder en webshop med håndplukket design og møbler til den stilbevidste køber. I shoppen finder du en afbalanceret blanding af klassikere som vi aldrig bliver trætte af, samt produkter fra nye designere med et kæmpe potentiale. Det er den nordiske tradition, masser af træ, varme, hygge, ærlige materialer, en del af det rå, det hotte, metaller og meget mere. FORMajour tror på ærlige materialer uden dikkedarer.

Enkelt, ligetil og lækkert

Hos FORMajour finder du ikke tusindvis af brands, men derimod 100% velvalgte, håndplukkede designobjekter til den designbevidste køber. Kvalitet frem for kvantitet. En hurtig, nem og sikker købsproces på en overskuelig og indbydende platform er vigtig for mig, så sådan skal det selvfølgelig også være for FORMajour’s kunder.

Så velkommen til denne symbiose mellem arkitektur og design, som nu er opstået som FORMajour.