Pift din boligindretning op med rå elementer fra MUUBS

Råt er hot

Den rå indretning af vores hjem er en trend, der vinder indpas i flere og flere danske hjem. Som et opgør mod den rene, skandinaviske boligindretning, er især rå gulve og designmøbler i beton, jern og træ blevet et hit. I denne artikel vil vi fremhæve det danske møbel- og interiør brand; MUUBS, som netop specialiserer sig i at designe og producere møbler og interiør alene i rå materialer.  Læs med og få inspiration til hvordan du bruger de solide materialer til at skabe kontraster og give dit hjem kant.

MUUBS, Brooklyn Bænk

MUUBS

MUUBS er kendetegnet ved et gennemgående unikt og råt design, som passer ind de fleste steder. Både som kontrast til det minimalistiske eller sammen med det organiske. Bag brandet står et makkerpar, som bestræber sig på at udtrykke naturens kræfter og dens smukke, intense råhed. Deres vision føres til livs gennem møblernes mørke og klassiske farvenuancer (sort, grå, natur) og naturligvis deres råmaterialer og bæredygtighed.

MUUBS’ unikke tilgang til indretning handler i høj grad også om kontraster. Det naturlige og det industrielle. De bløde materialer og de skarpe vinkler. Træ og stål. Det valg har de taget, fordi kontraster i form og materiale, koblet med simple farve valg, er meget effektivt virkemidler, når du vil skabe et smukt hjem, der fanger opmærksomhed uden at skabe uro for øjet.

MUUBS træ

Moden siger, at det hele ikke skal være så forfinet. Dit hjem skal signalere autenticitet og være et sted, der er både umiddelbart og indbydende. Derfor er et rustikt træbord i spisestuen (stadig) et must-have i år 2018.

Der må gerne være små ‘fejl’ i træet, fordi det netop er et naturmateriale. Det skal der faktisk helst være. Det gør det tydeligt, at dit bordet er enestående. Småfejl og skævheder bringer også varme ind i vores hjem. MUUBS’ MANO spisebord er et super fedt og råt spisebord, der passer godt ind vores nordiske hjem. MANO Spisebordet er skåret i massivt suartræ, også kendt under navnet regntræ. Inden bordet bliver bragt ind i dit hjem, er det også blevet behandlet tre gange med en stærk mat lak. Det gør bordet mere holdbart og beskytter mod smuds uden at det skærmer for træets smukke årer.

Hvis du gerne vil have med nogle blødere materialer og udseende, kan du kombiner det med nogle lækre spisebordsstole i stof, dejlige plaider eller lammeskind. Udover at skabe kontrast, samler det også mange forskellige taktile indtryk. Så har du alt, du skal bruge, for at dække et flot bord.

Hvis du har lyst til at lege med flere varme og naturlige indslag i din boligindretning, kan du investere i en træbænk. Stil den i gangen eller i stuen med et plaid, en stak modeblade og gerne en plante.

MUUBS, Spisebord - MANO

Hos MUUBS kan du finde den smukkeste træbænk i genbrugsteak. Det er et enkelt møbel med en nordisk signatur. Det minimalistiske snit, og det robuste teak skaber i kombination en tidløs designbænk med et råt udtryk.

MUUBS beton

Endnu et solidt materiale, der er kommet frem i den seneste tid, er beton. Brugen af beton kommer som et opgør mod den stilfulde, skandinaviske boligindretning. Det er derfor perfekt at bruge det solide materiale til at skabe kontraster og give dit hjem lidt kant.

Hos MUUBS kan du finde det smukkeste, cirkulære sofabord skabt i fiberbeton og jern. Walther, som det hedder, er et råt sammensat sofabord, som bringer en maskulin signatur til det moderne hjem.

MUUBS, Sofabord i beton - FORMajour

MUUBS jern

I takt med at rå og naturlige materialer har fundet sin vej til moderne boligindretning, er jern og metal også fremme i lyset. Både rå og glansfulde materialer ses i de seje danske hjem, hvor det er utrolig dekorativt.

Det er en udvikling, vi især kender fra Industrial Modern. Det er en arkitekturstil, der henter meget inspiration fra New York og andre storbyer, hvor mange fabrikker og slagterhuse over de sidste tre årtier er blevet omdannet til beboelsesområder. Stillen er rå, levende og uprætentiøs.

Vitrineskabet er et af de møbler, som aldrig går af mode. Men hvor moden tidligere har peget på afskallede, patina træskabe, har vi hos FORMAJOUR kastet vores kærlighed på det rå og mere industrielle jernskab fra MUUBS. Med skabets højde og rummelighed kan det bruges til opbevaring af alt fra keramik til tøj. Det store skab har en elegant mørkegrå farve og kan tilføre et nærmest majestætisk udtryk i ethvert rum. Kombiner skabet med møbler af træ for at bløde det mørke jern op, eller sæt den sammen med industrielt inspirerede møbler for at skabe et endnu mere råt udtryk.

Jern og glasskab

MUUBS kampesten

Én af favoritterne her hos Formajour er Muubs’ fantastisk smukke River Stone badekar. Karret er lidt af en investering, men den udhulede kampesten skaber til gengæld også et gennemført smukt – næsten overjordisk udtryk, som er en græsk gudinde værdigt. Karbadet er utroligt komfortabel og rummeligt. Det rå og kraftfulde ydre har en blød og glat inderside som skaber et visuelt smukt stenbadekar, der gør hvert enkelt bad til en unik oplevelse.

MUUBS, Riverstone Badekar

MUUBS, Riverstone Badekar

Er du vild med det gennemførte look på dit badeværelse, kan du overveje at investere i et såkaldt douchetoilet. Et douchetoilet rengør dig nænsomt med vand efter toiletbesøg, og fylder din hverdag med følelsen af renhed og velvære. De moderne toiletter udstråler total elegance og højteknologisk wellness. Hvilken smuk kontrast til det massive badekar fra MUUBS. Foruden at være en nærmest elegant accessory på dit badeværelse, især i samspil med badekarret fra MUUBS, kan de to elementer faktisk bidrage til en mere afstressende hverdag. Og i en stresset tid hvor vi arbejder mere end nogensinde og skal nå det hele på den halve tid, er det ultra givende at kreere en base af komfort og velvære.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *